top of page

Hjælp til selvhjælp til et bedre liv










 

Camilla Scholz indehaver af Terapi & For

Velkommen til Terapi & Forandring

Husk: der er parkering lige ved døren, og du skal blot huske at registrere din bils nummerplade ved indgangen - velkommen!

I min klinik tilbyder jeg psykoterapi og coaching til både private og professionelle. Jeg er Registreret

Psykoterapeut (se her, hvad det indebærer).

Når du kommer i min klinik første gang, er det gratis og helt og aldeles uforpligtende, så du har mulighed

for at mærke efter, om du mener, dette er det rette valg for dig.

Jeg har ydet hjælp til selvhjælp gennem mit terapeutiske arbejde i min egen klinik gennem de sidste 4 år.

Hos mig skaber vi et frit og trygt rum, hvor du slapper af, gearer ned, giver slip og kan være dig selv. Sammen sætter vi lys på dine udfordringer. Gradvist - allerede fra den første indledende session hos mig - får du bedre indsigt i dig selv - forstår dig selv, dine mønstre, dit liv og levevis bedre:

          fra at sidde fast i gamle vaner, udslidte relationer, falmet job og uhensigtsmæssige overbevisninger

fra at føle kun at leve livet halvt eller endda mindre

fra at løbe panden mod en mur igen og igen

fra overbevisningen om, at du overhovedet IKKE kan ændre noget - eller ihvertfald kun meget lidt

fra følelsen af, at dit liv styres af andre og af ydre omstændigheder i dit liv 

Ofte kan det føles direkte dræbende...og det er jo ikke sådan, livet bør føles og være. 

Mange tror slet ikke, at de kan ændre noget - de har lært at leve i accept, eller måske ved de ikke HVAD, de præcis skal ændre eller HVORDAN de skal gøre det.

Andre gange ved vi faktisk ikke, hvad der er galt, når vi går og har det skidt indeni.  

Nogle lever livet - dag efter dag - i den tro, at en dag løser tingene sig nok - de er uvidende om, at de faktisk selv har mulighed for at forandre til det bedre - hvis de tager ansvar for det. 

Mange gange skal der kun meget lidt til, før du kan begynde at mærke forandring - og hvorfor ikke selv bestemme hvornår og hvordan?  

Mærk en forandring

Mit mål er, at du mærker forandringer allerede efter første session. Er du bange for at forandre dit liv, skal du vide, at jeg støtter dig hele vejen igennem. Det er helt naturligt, at det kan føles svært og "farligt" at "slippe" gamle sager for at opnå noget andet i livet. Også selvom man inderligt længes efter den forandring. Forandringerne sker i DIN takt.

Det er dit eget arbejde der skaber forandringen, og sammen med mig bliver det meget tydeligt, hvordan du sagtens kan skabe forandringen selv. De fleste klienter mærker effekten af min terapi ret hurtigt. Selvom forandringen kun er "baby steps", så er det i virkeligheden store skridt, når du gennem opmærksomhed ændrer flere års mønstre stille og roligt.

Klik ind på fanerne og se, hvad jeg kan hjælpe dig med - læs om mig og den måde, jeg arbejder på - mærk efter, om du er nysgerrig på at lade mig være din terapeut og coach - husk, at det er uforpligtende, og den første session er gratis. Det er vigtigt, det er det rigtige for dig.

Du er sandsynligvis nysgerrig på at få løst de hårdknuder, der fra tid til anden viser sig, uden at du helt forstår, hvorfor det går i hårdknude for dig. Sammen arbejder vi både på det kognitive (mentale) plan men også et spadestik dybere. Sagt med andre ord: udfordringerne bør løses i et samspil mellem hjernen og følelserne. 

Ledelsessupervision/-coaching

Ofte er det ikke det nemmeste at være leder for andre - nogle beundrer lederen, andre hader lederen, men i sidste ende er det et slidsomt job, hvis ikke vi formår at bevare os selv, vores værdier, vores integritet og respekt. 

Det kan være svært at finde "partnere" at vende udfordringerne med. Nogle gange er man frustreret og endog skamfuld over, at der bliver ved med at være svære episoder i relationen med medarbejderne. I terapilokalet, hvor der finder en blanding mellem terapi og coaching sted, får du en god sparring og supervision, du kan bruge både i din organisation og hjemme i privaten.

Sammen belyser vi udfordringerne, således at det bliver sjovere, lettere og mere ligetil at være leder. Det behøver nemlig ikke være så svært - og et sæt andre uforpligtende og udeforstående øjne på det, kan hjælpe meget.

Sparringspartner og nye idéer til terapeuter 

Nogle af de klienter, jeg har i min klinik, er selv terapeuter, som kommer hos mig i egenterapi. Det sker, at disse bliver overraskede over den effekt, de værktøjer og remedier jeg bruger, har. Derfor har jeg udviklet et specielt forløb til terapeuter, som strækker sig over 5 sessioner. I disse sessioner viser jeg brugen af en række forskellige værktøjer og remedier, som jeg bruger i min klinik. I disse sessioner agerer du selv klient, og du får således prøvet, hvordan du supplerer dit eget terapeutiske arbejde med remedierne. Du vil opleve, at vi kommer ud af klinikstolene og flytter os ud i resten af rummet til opstillinger, brug af filt, figurer, kropstegninger og almindelige tegninger, snore og sten. Det foregår som et undervisningsforløb, hvor du får gode tips med hjem. Inkluderet i dette forløb er udvalgte remedier, som du tager med dig hjem og kan begynde at bruge i din klinik med det samme.

Forløb er pålagt moms, da det hælder mere til undervisning end terapi. 

Kontakt mig

Skriv eller ring, hvis du savner mere info. Det er HELT uforpligtende, og jeg har tavshedspligt.

Kontakt mig hellere en gang for meget end for lidt og hellere nu, end når det er blevet værre.

Mit eneste krav er, at det er dit EGET ØNSKE at arbejde med dig selv. OG at du faktisk ønsker at ændre noget i dit liv.

I modsat fald er det spild af penge for dit vedkommende.

Hvis du tvivler, så skal du vide, at den allerførste gang er 1 times GRATIS "er-dette-det-rigtige-for-mig"-session. På den måde kan både du og jeg mærke efter, om det er det rigtige for dig.  

Jeg har kliniktider i min egen klinik tæt på gymnasiet i Køge. Jeg giver endvidere mulighed for sene eftermiddagstider samt enkelte weekendtider. Nedenfor ser du billeder fra min hyggelige klinik.

Udover at tilbyde psykoterapi/coaching/samtaler på dansk, tilbyder jeg det også på sprogene svensk og spansk.

Tak for din besked!

Der er mange gratis parkeringspladser ved klinikken. Husk at stille p-skiven. Ønsker du at holde gratis mere end 1½ time, skal du registrere det på tabletten ved hovedindgangen.     

Kontakt

Terapi & Forandring

v/Camilla Scholz

Gymnasievej 21, 4600 Køge

Tlf: 44 112 422

E-mail: terapiogforandring@protonmail.com

(protonmail er din og min sikkerhed for en sikker og krypteret mail)

bottom of page